Hvorfor stiger kurven for stress stadig?

Mange undersøgelser i gennem tiden melder hvert år og stigende antal sygemeldinger pga. stress. I december sidste år fortæller Danmarks største pensionsselskab at de aldrig har set så mange kunder med stress.

(Billede: Søren Winther Nørbæk)

Det fik PFA’s chef for strategisk sundhed til at spærre øjnene op, da pensionsselskabet i slutningen af året opgjorde, hvor mange kunder der har henvendt sig med stress i 2023.

Aldrig har PFA haft så mange stressede kunder som i år.

De ser at antallet af stressede kunder er steget med næsten 12 procent, og det er fra et i forvejen højt niveau.

Over en syv årige periode er antallet af henvendelser fra PFA’s knap 400.000 kunder med en privat sundhedsforsikring steget med mere end 50 procent. Den største stigning er blandt unge og yngre kvinder.

Det giver et dybt indtryk, når det ikke kun er i de hårdt arbejdende voksnes verden men det forplanter sig til yngre og unge i uddannelsessystemerne.

Disse aldersgrupper skal ind på arbejdsmarkedet og især er der mange yngre kvinder til sundhedsvæsnet, hvor der er meget pres på og høje krav om at ikke begå fejl. Det kræver en forståelse fra arbejdsmarkedet, hvordan det er for denne generation.

Samtidig tror jeg de unge skulle bevidstgøres fra start i gennemskole systemerne om i normale udviklingsniveauer, altså der skulle undervises i at være menneske. Forståelsen for at naturlig udviklingsprocesser er indbefattet at være usikker og at fejle er essensen i læring. Hvis vores samfundskulturer ville vise rumligheden og give tiden for genopbygning ud fra det regenerative paradigme, ville den resiliens og robusthed der er sund og den gode helt naturligt udvikles.

Jeg mener dog ikke at vi skal være robuste for at være på arbejdspladsen, for så må denne være med et dårlig arbejdsmiljø og usundt samarbejdsklima. Det er ikke godt at tilpasse sig til i mine øjne.

Stressforsker fra CBS gav sit bud på, hvorfor kurven bliver ved med at stige og dermed, hvad det er vigtigst at have opmærksomheden på i ledelsen af denne generation.

Hun mener cheferne skal oppe sig.

Hun har undersøgt, hvad der ligger bag kurven, der fortsætter opad uden udsigt til at knække.

Stressforsker ved CBS Pernille Steen Pedersen mener, det er mest relevant at rette blikket mod danskernes arbejdsliv, hvor tempoet og forventningerne i hendes optik er kraftigt forøget.

Gennem sin forskning ser Pernille Steen Pedersen en yngre generation, som ikke er egnet til det arbejdsmarked, vi har.

Vi sender en generation i arbejde, som er vant til at blive målt og bedømt konstant. På uddannelsesinstitutionerne sætter andre barren for, hvornår ens arbejde er godt nok. Men på arbejdsmarkedet skal man selv sætte barren for, hvornår tingene er tilstrækkelige, og det er den unge generation slet ikke gearet til, fortæller stressforskeren.

Vi har nogle unge, der gerne vil performe og præstere, men virkeligheden er, at man konstant føler sig utilstrækkelig. Og hvis der er noget, der er stressende for et menneske, så er det at gå på kompromis med sin faglige stolthed.

Kombinationen kan skabe en utilstrækkelighedsfølelse, som får nogle til at knække ret hurtigt, kan hun se af sin undersøgelse.

Forskellen mellem egne forventninger til ens arbejdsindsats og virkeligheden kan føre til stress.

Det Koster milliarder for samfund og virksomheder

I november viste en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, at fravær i forbindelse med stress koster danske arbejdspladser mindst 16,4 milliarder kroner årligt.

Det koster kassen. Og i en tid, hvor der mangler arbejdskraft, er stresssygemeldinger en katastrofe og øger samtidig risikoen for fejl, vurderede Pernille Steen Pedersen fra CBS. Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Pernille Steen Pedersen.

Det er altgørende at se på både strukturer, ledelse og samtidig træne de unge i at tage et medansvar.

I forhold til ledelsesopgaven så er det for eksempel afgørende at give feedback, som mange unge har brug for for at trives, og acceptere uvidenhed, “dumme” spørgsmål og fejl.

Stressforskeren vigtigste pointe er, at noget skal ændres i virksomhederne, inden nogen bliver syge. Men har man fået stress, er det nødvendigt, at arbejdspladsen tilbyder hjælp.

Om hjælpen kommer fra en privat sundhedsforsikring, en ekstern coach og sundhedsekspert eller andet, vil hun lade andre om at vurdere. Først og fremmest skal virksomheder lave et arbejdsmiljø, alle kan trives i, mener hun.

Det er derfor væsentligt i mine øjne at hæve ambitionen højere til at vi ikke vil forvente noget stres vi skal forebygge , men skabe trivselsfremmende kulture og sikre føling med ledernes og medarbejdernes trivsel i hyppigere målinger af det psykosociale og mentale arbejdsmiljø og få stimuleret de motivationsfaktorer der generer god arbejdslyst og glæde.

Vil I vide hvordan dette kunne være så tag konkakt med os i Essentiel Ledelse.

Scroll to Top