Det moderne samfund og arbejdsliv ændrer sig hurtigt, hvilket kan skabe usikkerhed og behov for konstant tilpasning. Dette kan være udfordrende for nogle mennesker.
Billedeligt talt kan det virke som dette foto viser, at når ting køre forbi os for hurtigt kan vi ikke se ordentligt eller skarpt nok – nærmere klarsynet nok på situationerne, vi indgår i.
Og når vi i længere tid har oplevet pres pga kort deadlines og/eller mange afbrydelser og multi- taskingsopgaver, registrerer vi til sidst ikke signalerne ved de lettere symptomer på stress, fra kroppen. Ja derfor kan vi ikke bare sige at folk, at de skal sige fra til deres leder i tide. Man kan jo ikke mærke noget er galt.
Jeg blev inspireret af en tidligere Djøfer, der har arbejdet i et ministerium, som beskrev, hvordan han i et interview med en journalist, om hvorfor han havde sagt sit job op blev spurgt indtil
hvad det betød for ham, at alting haster, og hvad det betyder for vores demokrati ikke at have tid til at gå i dybden med sagerne. Interviewet vil vare cirka fem minutter, og han vil blive afbrudt, havde journalisten sagt til ham.
»Hvad skete der, hvis du sagde nej til at arbejde?«, spurgte journalisten ham halvvejs gennem interviewet.
»Embedsmænd er alle unge, alle er enormt dygtige, pligtopfyldende og hjælpsomme. Hvis der er noget, som skal løses, så løser vi det«, havde han svaret.
»Så du sagde aldrig nej?«, spurgte journalisten videre.
»Dit spørgsmål går på, om det er individets eget ansvar at sige nej til den tiltagende hastighed i samfundet«, svarede han og fortsatte: »Spørgsmålet, man skal stille, er ikke, hvorfor folk ikke siger nej til det forøgede arbejdspres, men hvorfor de fleste mennesker i vores tid er villige til at ofre deres nutid og velbefindende for arbejdet…«.
Det synes jeg rammer plet ud fra den viden, vi har om, hvordan vi fungerer som mennesker.
For det første vil alle gerne gøre en forskel og yde en indsat for fælleskabets bedst og mange tror, at når ”jeg” bar lige har gjort dette, så kan jeg slappe af eller tage den med ro, men i hamsterhjullet der køre, bliver det svært at mærke, når det er for meget. Vi ønsker at høre til og mestre vores liv og derfor strækker man sig langt.
Meget viden peger på, at der sker mange forskellige påvirkninger, når vi lader os presse af både egen og andres forventninger til os, eller af frygt for at miste jobbet, hvis ikke gør det lederen ønsker fra os.
Vi anvender da tit de ellers tiltrængte pauser til at indhente opgaver og glemmer at spise eller sluger det imens vi arbejder.
Restitueringen opnås ikke sufficient og da lader vores kroppe ikke op og vi få ikke tilført den gode næringsrige energi.
Følgende områder er essentielle vinkler at lægge mærke til, da det høje tempo i privat- og arbejdslivet kan have både fysiske og mentale konsekvenser og de potentielle påvirkninger er:
- Stress og mental sundhed:
- Højt tempo kan føre til øget stressniveau. Konstant pres for at udføre opgaver hurtigt kan have negative konsekvenser for den mentale sundhed.
- Mennesker kan opleve angst, udmattelse og burnout som følge af konstant at skulle holde trit med et hektisk tempo.
- Fysiske helbredspåvirkninger:
- Konstant travlhed kan føre til søvnmangel, dårlig ernæring og manglende motion, hvilket kan påvirke det fysiske helbred negativt.
- Langvarig stress kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme, forhøjet blodtryk og andre sundhedsproblemer.
- Arbejdspræstation og kreativitet:
- Et konstant højt tempo kan føre til nedsat koncentration og reduceret evne til at løse komplekse problemer, da hjernen ikke får tilstrækkelig tid til hvile og genopladning.
- Kreativitet og nyskabelse kan lide under et konstant pres, da disse processer ofte kræver tid og ro.
- Arbejdslivsbalancen:
- Et hektisk tempo kan gøre det svært for folk at opretholde en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv. Dette kan føre til forringede relationer, isolation og manglende tid til personlig pleje.
- Forøget krav til multitasking:
- Højt tempo kan kræve, at folk konstant jonglerer mellem flere opgaver samtidig. Dette kan føre til øget pres og reducere effektiviteten i langsigtede opgaver
For at modvirke disse påvirkninger, er det vigtigt at prioritere mental sundhed, etablere sunde grænser mellem arbejde og privatliv, og søger støtte, når det er nødvendigt. Det er dog vigtigt at lederne kan spotte hvornår det er nødvendigt. Det kræver de selv er i god trivsel og kan læse sine omgivelsers begyndende mistrivsel.
Den senere forskning viser om hyppige forandringer, at de medfører en aktivering af indre modstand pga. egne tanker og følelser om den, svarende til 80%, hvorimod modstanden mod selve forandringen kun fylder 20%. Derfor kan det høje tempo sløre dette fokus endnu mere, hvorfor vi fejltolker situationerne omkring os. Dette medfører lavere mestrings-fornemmelse og vi øger vores frygte for ikke at slå til og fremstå inkompetente, ikke gode nok, at være dårlige og en fiasko eller svage. Så starter den nedadgående spiral og aktivering af de uhensigtsmæssige forsvarsstragegier med dertilhørende dårlig kommunikation og adfærd. Måske giver vi andre skylden, anvender magt eller vil have ret osv. Og derved stiger mistrivslen i det relationerne udfordres måske ødelægges.
Vi kan selv aktivt tage ansvar for vores egen udvikling med høj selvindsigt og derved fremme vores egen evne til at stoppe os selv og netop stoppe op i tide, så vi netop formår at sige fra. Bevidstgørelsen og os selv kan bidrage til at skabe de udviklende fællesskaber i både livet og arbejdslivet.
Arbejdsgivere og samfundet som helhed kan også bidrage ved at skabe en støttende arbejdskultur og fremme balancen mellem produktivitet og trivsel. Tage deres ansvar for en regenerativ og bæredygtig retning.